Ved Aarsskifter

I.

(1860)
 

Et nyfødt Aar paa Verdensstrømmen glider

Med Malurtstængel og med Rosenflor.

Hvad saa vi Hver? — Bed med Dit Fadervor

Om Kraft i Medgang, og naar Hjertet lider!

Stræb i alt Godt, og lad det saa staae til!
I Verden skeer alene, hvad Gud vil.

II.

(1862)
 

Igjen et Aar udfolder sine Vinger
Det flyver frem med Morgenrødens Glands;

Igjen vi spørge: Hvad mon Aaret bringer,

Hvor falder Sørgeflor, hvor Brudekrands?
 

Skal Krigsråb eller Fredens Hymne lyde?

Hvad meisler det i Verdens Marmorblok?

Hvad vil det reise, og hvad vil det bryde?

Far hen hver Frygt, Vorherre hjælper nok.
 

Han er i gode og i onde Dage
Det Hjerte, vi os trygt tør hælde til.

Igjennem Mulmet vi til Klarhed drage;

Vort Liv er ei Tilfældighedens spil!

III.

(1864)
 

Efter Krigen)

Det nye Aar kommer susende
Over Vandene.
Er Du rige Fugl, der brusende
Kommer ind i Landene,
Glædevinkende?
Er Du fattige Fugl, der linkende
Kommer med Sorg og med tunge Kaar?
Kan Du bedrøve meer end det gamle Aar?
Kan Du hugge i Hjerterne dybere Saar?
Hvad skal vel nævnes som din Bedrift,
Naar Du staaer omtalt i gammel Skrift?
Hvad mon vel Herren ved Dig os sender?
Vor Bøn kan os styrke i al vor Vee,
Men ikke forandre, hvad der skal skee.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879