| H.C. Andersen
digt 1829
Studenten
Høit under Taget,
hvor Svalen boer
Har
også Studenten, sit
Kammer,
Der sidder han
nærmere Englenes
Chor,
Trods Stuens og
Salens Madamer.
Paa Væggen hænger hans
hele Stads,
I Lommen
er Skillinger fire,
Paa Bordet ligger
Homer og Horats
Samt
mange beskrevne Papire.
Et Tællelys brænder
i stagen smukt,
Selv
skærer han
Aftensmaden;
Det er
saa silde, hans Dør
er lukt,
Kun
Vægteren sværmer paa
Gaden;
Lad ham kun
sværme i blaa Talar,
Det rager Studenten
jo ikke,
Han stirrer saa taus
gjennem Rudens Glar,
Seer Stjernerne
blinke og nikke.
Han tænker paa mangen
en Barndoms-Drøm,
Imedens han stopper
sin Hose,
Da bliver om Hjertet
han ganske øm,
Hans Kinder see ud
som en Rose.
Han yndes af Mange,
har dog ingen Ven,
End sige en lille
Veninde,
Thi flagre hans
sukke i Natten hen,
Til Nar for de
lystige Vinde.
Men sukke og
græde er ingen
Plaiseer
Undtagen for
syge Poeter,
Se! Maanen sidder paa
Taget og leer
Ad ham
og ad Povel og
Peter.
Studenten damper sin
pibe ud,
Og vender
saa Lyset i Stagen,
Saa beder han
barnlig en Bøn til
Gud,
Og trækker saa Dynen om
Hagen.
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
Læs mere om H.C.
Andersens
kvistkammer i
Vingårdstræde 6 i
København !
|
