Sang ved de skandinaviske Naturforskeres sidste møde den 9de Juli 1840

Kjender Du den store Bog,

Hvor hvert Blad et Aar omfatter,

Bogen, som til Skrifttegn tog

Skoven, Havet, Skjønheds-Datter, Edderkoppens fine Spind,

Kloderne i Himmel-Rummet!

Hvo i Bogen trænger ind,
Han Guds stemme har fornummet!

Bogen er Naturens Bog,

Den hver Tanke slutter inde,

Der den Vise Viisdom tog,

Der vi Skjaldens Sange finde;

Som man denne Bog forstaaer,

Har man Rang i Aandens Rige, Ganske fatte den, det gaaer

Uden for os Dødelige!
 

Udtal hver da hvad han fandt,

Udtal det paa Mængdens Veie,

Og alt Skjønt og Godt og Sandt

Skal da blive Verdens Eie.

Nordens Sønner, eens i Aand
Og med fælles Sprog og Minder, Musen Eder Haand i Haand Granskende om Bogen finder.
 

Samled´ er de Brødre tre, Granskende i Guddoms-Værket;

Gran og Birk og Bøg vi see,

Malet staae i Skjoldemærket, Nordens Stjerne oventil,

Ens det er i Hjerte-Grunden;

Aanden Norden samle vil,

Broder er af Broder funden.

 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879