Sang ved Fru Malle Drewsens Fødselsfest paa Silkeborg 

den 5te August 1853

Om Jylland Mange det kun veed:

"Der gjør man Jydepotter!"

De ved ei Landets Deilighed,

Det Høiland ret for Skotter,
Det Schwarzwald med Skov-Eensomhed,
En Skjønhed, værd at males!

Og tales om det første Sted,

Om Silkeborg der tales.
 

Dampvognen snart paa jernlagt Vei
Her flyver over Heden;
Det bliver Faa, som standse ei
Ved dette danske Eden.
Her groer en By, og groe den vil,
Den er alt godt på Veie;
Hver anden jydsk By kommer til
For Silkeborg at neie.

For ni Aar siden fik den Liv

Ved mandig Kraft og Snille;
Hos Manden stod og staaer en Viv:

Hans Solskin mildt og stille!

Den Sum af Ægtekærlighed,

Der giver Livet Glorie,
Blev hans, og kommer ikke ved

Vor Silkeborgs-Historie.
 

Dog ved det Solskin, hun har bragt,

Blev Tankens Spirer fremmed' ;
Fra Qvinden, fra den blide Magt,

Just hjemliggøres Hjemmet;
Og derfor, gjennem Tidens Flugt

Den lader groe det Bedste;
I Sange hendes Navn sig smukt

Til Silkeborg skal fæste.
 

Den unge Slægt ved Guden-Aa

En Sang om hende qvæder,
Den til "Fru Malles bænk" vil gaae,
Til hendes Yndlings Steder.
Ud til "Olymp" til "Kilderne",
Ud her, hvor vi os leire.
Her Lykkens Dage tidt hun see!

Tidt hendes Fest vi feire!
 

En Venneviv, det er en Skat,

En Guldmønt hele Livet,
En Lykkens Blomst, i Hjemmet sat,

For hende lyder her vor Sang.

Lad høit Musiken klinge!

Vi hende under Skovens Hang
Et trefold Hurra bringe.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879