Jagtherrens Skaal. 

Diana selv med Falk paa Haand

Kom, som til sin Endymion,

Men ei hun sig bag Skyen dulgte, Jagtherren hun i Skoven fulgte,

Høit Bøssen knalded', Dyret faldt,

Og Echo gjentog overalt:
:,: "Hør Jagtgudindens stolte Bud: Jagtherrens Skud er Lykkeskud!":,:

Den stolte Hjort sank for vor Fod,

Den gav, som Druen her, sit Blod.

Nu Skaalen tømmes maa til Bunden!

Lyd høit vor Sang i Aftenstunden!

Bandlyst er evigt Savn og Sorg,

De komme ei til Fredensborg.
:,: Jagtherrens Skaal, end mangen Gang

Til Jægersang, til Hjertets Sang! :,:

Naar Vint'ren isner Blad og Siv,

En Drøm er da Dryadens Liv,
I Drømme Hornets Klang hun hører,

Hun veed, hvad sig i Skoven rører,

Og vil til Sommer, saligt vakt,

Fortælle om vor muntre Jagt.
:,: Høit Blad og Luftning vifter da: Jagtherrens Held! Hurra! Hurral :,:

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879