Cantate, afsungen Nytaarsdag i Garnisonskirken. 

Chor.
 

Herren vi prise! Et Aar er atter henrundet,
Meget, som blunded, er vakt og klarhed har vundet, Glæde og Sorg
Gjæstede Hytte og Borg,
Haabet blev fastere grundet.

Tak være Herren! Tak for hver Taare, vi græde!
Tak for Sorgen! I denne boer Spiren til Glæde.

Tak for hver nød!
Tak for det daglige Brød!
Himlen vi skulle betræde.

Blev jeg i Hjertets Dyb prøvet, var jeg bedrøvet, Aldrig jeg stod dog forladt, ganske Trøsten berøvet; Aaret, som svandt,
Vishedens Krandse mig bandt,
I Tro min Tillid blev øvet.

Choral.

Lær mig, o evige Gud, af Aaret, som ender,
Mere og mere mig selv og din Godhed jeg kjender! Gid som et Straa
Synden i Spiren forgaae,
Før Vinterdøden Du sender!

Duet.

Ordet, som Jesus os gav, staaer fast i min Tanke; Det er i Jordlivets Storm den frelsende Planke. Frem vil jeg see!
Gud vil, det Bedste skal ske,
Roligt mit Hjerte tør banke.

Chor.

Ei vil jeg frygte, om Doms-Basunerne lyde, Afgrunden brister, Stjernerne Banerne bryde,

Tryg i din Favn,
Høit jeg lovsynger dit Navn,
Gud, evig skal jeg mig fryde!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879