H.C. Andersen digt 1844

Geheimeraad J.Collin

I.

Den 6te Januar 1844

Der er et Huus afsondret ved et Gitter

Og Jernport fra den hverdags Landevei;

Enhver, som gaaer forbi, der indad titter,

Det friske Grønne hvisker: Glem mig ei.

Smukt Ranken snoer sig opad Murens Side,

Og Stundom flyver der en Sangfugl frem;

Men Huset selv, — om det vi Alle vide:

Der er vort Hjem, vort elskte bedste hjem.

Det er saa godt i Livets Kamp og Smerte

At holde fast paa hvem man ret har kjær;

At kunne stole paa et trofast Hjerte,

Og sligt et Hjerte er i Huset her.

Fra det udover os Solstraaler spille,

Og mangen Sorg os synes ei saa tung;

Vi elske Dig, Du kjærlige, Du milde,

Du elskelige Fader, stærk og ung!

O gid i Alt vi ganske Dig maae ligne,
Op see vi til Dig, elske Dig saa tro;
Den gode Gud Dig glæde og velsigne,

Ja, her er godt at bygge og at boe.
Gud lad os feire tidt og mange Gange
Den Fest i Dag! beskærm! o Gud, hvert Led

I Kjæden her, saa kjære og saa mange;
Held ham, vor Stolthed og vor Kjærlighed!
 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879