H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

 

H.C. Andersens eksamener


I October 1828 tog Andersen den første akademiske Examen, »in qxo haud illandabilem in artibus liberalibus profectum probavit«. At han strax derefter  indtraadte i H. M. Kongens Livcorps, viser Regnskabet, ifølge hvilket han fik en Chacot for 14 -, og hans »Lædertøi blev pudset«.

Læsningen til 2den Examen begyndte strax; i nogen Tid manuduceredes han af Cand. theol. (senere afdøde Biskop) Bindesbøll. Til denne Examen i Efleraaret 1829 fik han Hovedcharakteren Laudabilis.

Fra Iste Novbr. 1822 havde Andersen havt en aarlig Understøttelse af 350 Rdl; denne udløb i Novbr. 1828.

 

Oplæsning af manuskripter

Med Aaret 1829 endte saaledes Andersens Læreaar. Mange forsøgte, men uden Held, at bevæge ham til at tage fat paa et Brødstudium. At han saa tidlig gik af Lære har upaatvivlelig havt en uheldig Indflydelse paa hans senere Dannelse i Livets Skole. Han havde nu faaet Frihed, og den vilde han nyde. Han flagrede om mellem de gamle og de nye Bekendtskaber, altid med et Manuscript i Lommen og altid for at oplæse det  *)

 

*) Det Mærkeligste herved er i Grunden, at A meget godt vidste, at disse, i nogle Huse vel modtagne Oplæsninger i andre Huse vare en Plage, og at han dog ikke kunde holde sig borte fra de sidste. Han forsøgte sig endog paa sin alvorlige Lærer L. G. Müller, som efter nogen Tids Erfaring greb til at fortælle ham en Historie, der omtrent lød saaledes: »Der var engang en russisk Adelsmand, der gav sig af med at skrive Vers og Fortællinger, som han da oplæste for Venner og Bekjendte, og han blev tilsidst en saadan Plage for disse, at de skyede ham. En Dag, da han just havde Noget færdigt, sad han alene; modfalden udbrød han: »Jeg vilde i dette Øieblik være glad ved en hvilkensomhelst Tilhører, om det saa var Fanden selve Fanden indfinder sig øieblikkelig, og der oprettes en Contract, ved hvilken Fanden forpligter sig til — paa de sædvanlige Betingelser — at være hans stadige Tilhører. Oplæsningen begynder, Fanden vrider sig ynkeligt og vil flygte« men inden Historien var tilende, holdt A. sig for Ørerne og skreg: »Aa hold op, hold op! Jeg veed jo meget godt, det er mig.« —

 

De spottende bemærkninger i Studenterforeningen

 

Det bør ikke bebreides hans Venner, at de misbilligede dette, som i høi Grad spildte den for hans Udvikling saa kostbare Tid ; men det var da ogsaa kun de mange Udenforstaaendes spottende Bemærkninger, der opbragte ham  *)

 

*) Denne Spot culminerede i den for Andersen meest krænkende Form ved Skomagerens bekjendte Repliker i Studenter-Comedien »Gjenboerne«. At han her deelte Skjæbne med Ingemann, kunde ikke forandre hans Opfattelse; han vedkjendte sig den ogsaa i et Brev til Senioratet for Studenterforeningen, »det Sted, hvor jeg har følt mig meget saaret ved saagodtsom offentligt at see mig og min Virksomhed latterliggjort«. — At hans Forhold til Studenterforeningen i Tidens
Løb blev et ganske andet, at han der modtoges som en høithædret Gjæst, er en bekjendt Sag.

 

Forbuddet i skolen mod at skrive poesi

 

Denne Tilbøielighed, der lige til hans sidste Leveaar var saa stærkt udpræget hos Andersen, fortæller han selv at han havde fra sit Barndomsliv i Odense. At han ogsaa under sit Skoleliv gav efter for den, fremgaaer ikke af hans Breve fra
denne Tid; men det har dog været Tilfældet. Det fremlyser af Meislings bittre Hentydninger til hans Skriverier og Forbudet mod »at gjøre Besøg«. Det fremgaaer ogsaa af de mange Advarsler, han fik fra. Brødrene Guldberg og Flere *).

 

*) Fra en Enkelt med en besynderlig Reservation. Notarius publicus G. H. Olsen skriver nemlig (80. August 1828): Det glæder mig paa den ene Side, at De anvender Deres Tid paa vigtigere Gjenstande end Poesien, men det synes ogsaa passende nu og da, skjøndt sjelden, at poetisere for ei at komme ud af Øvelse .

 

— Mange Aar efter skriver en gammel Typograph: »Jeg har ofte som Yngling hørt Dem med Glæde declamere, naar jeg hentede mit Herskab bos Jonas David i Slagelse«. Og i et Brev fra en gammel Skolekammerat hedder det: . . . »uagtet
De ligesom jeg krympede Dem under Rector M.s tyranniske Svøbe, saa skrev De dog allerede dengang mange smukke Eventyr og Digte, som De glædede os med.«

 

Fortsættes her !
 


 

Kilde: "H.C. Andersen og det Collinske Huus"  af E. Collin,  Kjøbenhavn 1882. Ovenstående er en del af værket. Overskrifterne på de enkelte sider er nutidige.

Typografien og opsætningen er ændret nogle steder i forhold til den oprindelige tekst, alt i respekt for forfatterens skrivemåde.  lbj

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk