Slagelse 30. Novbr. 1823.
 

Kjære Velgiører!

Jeg sender Dem herved mine Charakterer for denne Maaned, jeg haaber at De vil være tilfreds med dem Alle, naar jeg fratager Græsk, da de øvrige endog ere en lille Grad bedre end forrige Maaned. Jeg er meget tilbage i Græsk, og det gjor mig derfor ont at det er den eneste Videnskab jeg haver med Hr. Rektoren, og at jeg saa skal være saa daarlig deri, men jeg vil haabe at det med Flid nok vil blive bedre, — Latin interesserer mig, og det lader som jeg kommer bedre og bedre ud af det; —

Græsk. Maadelig
Dansk Grammatik (!). Udmærket godt
Latin. Godt?
Dansk Stiil (jeg har skrevet 2,
   den 1ste. Meget godt?
   den 2den. Udmærket godt?
Historie eg Geografi. Godt?
Religion. Meget godt
B. Historie. Udmærket godt
Tydsk. Godt?
Fransk. Meget godt?
Skrivning. Godt godt
Regning, Meget godt?
Sang. Udmærket godt
Matematik og Udarbeidelser, Godt
Latinsk Stiil og Gramatik. Temmelig godt
Opførsel — hos alle Lærer — Udmærket godt

Naar De glæder mig med nogle Linier fra Dem, o siig mig saa om De er tilfreds med min Fremgang. Jeg gjør mig i Sandhed al Umage, og dog er jeg stedse urolig for ikke at kunde fyldestgjøre mine Velgjøreres Tanker om mig, eller ikke at fortiene den megen Godhed man viser imod mig; (De misforstaaer dog ikke disse Linier?)

Jeg haaber at faae et Par Linier fra Dem før Julen, naar jeg da kommer ind til Byen, skal jeg tage min Danske- Stilebog med, det vil sikkert glæde Dem at see de heldige Charakterer jeg har erholdt for hver enkelt Stiil. —

Deres stedse

taknemlige

Andersen.

 

 

---

 

Jeg sender Dem herved een af mine Stile, det vilde glæde mig, hvis De vilde gjennemlæse den, og hvis De fandt at den fortiente den Charakteer Læren har sadt under den.

Hvor vigtigt det er, i sin Ungdom at have lært noget Nyttigt,

(oplyses ved en Fortælling).

Hos Fornuftvæsener er det Aandelige fremfor det Sandselige, og Ungdommen er den Tid, da Aanden er meest skikket til at modtage alle Bøininger, som gode Kundskaber kan give den til Viisdom og Dyd, og da disses Indflydelse ikke alene strækker sig til vor jordiske Tilværelses mange Forholde, men endogsaa ud over Jordlivets Grændser, saa bør vi, især paa den Tid, anvende den meste Flid. Ved erhvervede Kundskaber og Duelighed, forskaffe vi os et rigeligt Udkomme og kunne blive et nyttigt Lem af Staten, ja vi erholde endogsaa mange Behageligheder, og selv Tilfredsheden med vor Flid er af stoer Vigtighed i Henseende til sin Indflydelse. Vigtigheden af at lære noget nyttigt i Ungdommen, indseer ikke alle Tider den Unge, da Phantasien let vildleder ham, men derfor paaligger det Forældrene, som dem, der bedre kjende Verden og hvad enhver Stilling i den, udfordrer og medfører, at vælge en Virkekreds for den Unge, men da i sit Valg at tage Hensyn saavel til hans Kræfter som Lyst, og tillige see hen paa den Stilling hvori han er født. Den som ikke har lært noget nyttigt i Ungdommen, er berøvet Midlerne til at erhverve sit Udkomme og at blive et dueligt Lem af Samfundet; disse Mangler føre ham ofte paa Lastens Vei, da Nød og Fortvivlelse let kunne tilintetgjøre enhver herlig Spire. Enhver Stand hvori vi end blive fødte, aabner os Leilighed til at lære noget Gavnligt; ulykkelig er den som hengiver sig til Lediggang og Dovenskab. Selv om vi ere fødte i en lykkelig Stilling, saa at vore Forældres Rigdomme synes at kunde sikkre os for alle Mangler, bor vi dog aldrig stole paa disse, da Lykken er saa foranderlig.

Ulrik, en riig Kjøbmands Søn i S****, henlevede sin Ungdom i Lediggang, uden at tænke paa at lære noget Nyttigt, da han stedse sagde sig selv, »min Fader er den rigeste Mand i Byen! — jeg den eneste Arving! — hvorfor skulde jeg gjøre mig Livet suurt, som Skiæbnen har tilberedet saa herligt?!« — Men Havet opsluger Faderens Skibe, som ere beladte med hans største Eiendomme, andre ulykkelige Omstændigheder indtræffe, og tilsidst seer han sig berøvet Alt. Vennerne undflye naturligviis, Ingen kjender den Ulykkelige. Berøvet Venner, Hielp og Haab, bringer Nøden ham fra en Fordærvelse til en anden, til han tilsidst i et Fængsel udaander sit usle Liv, under Bebreidelser mod sig selv, fordi han ei havde søgt at lære noget
Nyttigt i Ungdommen, som kunde have sikkret ham for disse Skrækkeligheder. En Anden, som derimod flittigt stræbte at lære noget gavnligt, seer sig istand til at ernære sig paa en ærlig og for Samfundet nyttig Maade, og kan i sit Livs Aften
roligt skue tilbage paa den svundne Tid og lægge sig til Hvile, for at vaagne salig i Evighedens Morgen. — Flittighed i Ungdommen er en Capital, som giver de herligste Renter.

Udm. Godt?