|
Det første møde i 1847:
H.C. Andersen og Charles Dickens mødte hinanden til et party hos Lady Blessington den 16 juli 1847. Lady
Blessington boede i Gore House, som lå i
Kensington mellem Hyde Park Corner og
Palace Gate. Hun arrangerede selskaber med mange intellektuelle og kendte folk. Lady Blessington talte ligesom mange andre varmt om Charles Dickens og han havde lovet at komme til et af hendes selskaber. Det var ved et af de selskaber, hvor Charles Dickens blev præsenteret for H.C. Andersen for første gang.
De to forfattere havde ikke meget
kontakt med hinanden, da de var travlt
optaget med andre gøremål.
H.C. Andersens pung af grøn silke er
hæklet af H.C. Ørsteds hustru Sophie og
hans datter. H.C. Andersen fik pungen
forærende før hans afrejse til England i
1847. H.C. Ørsted skriver i brevet til
H.C. Andersen dateret 27 maj 1847 " Min
kone og datter beder Dem ikke forsmå
medfølgende pung, men brug den på Deres
rejse, til hvilket vi håbe at kunne
næste onsdag mundtligt bevidne Dem vores
lykønskninger, hvortil ønsker o, en glad
tilbagekomst på det inderligste knytte
sig"
Om dette første møde
mellem Charles Dickens og H.C.Andersen er der skrevet om i Mit Livs Eventyr og i H.C. Andersens dagbøger. Fra "Mit Livs Eventyr" af H.C. Andersen: (1847)
"...Jeg sad just og skrev mit Navn og et Par Ord foran i »True story of my life«, da Dickens traadte ind, ungdommelig; smuk, med klogt, venlige Udtryk og et stort kjønt Haar, der faldt til begge Sider. Vi trykkede hinandens Hænder, saae hinanden dybt ind i Øinene, talte og forstod hinanden. Vi vare komme ud paa Verandaen, jeg var saa bevæget glad ved at see og tale med den af Englands nu levende Digtere, jeg elskede høiest, Taarerne traadte mig i Øinene. Dickens forstod min Kjærlighed og Beundring. Blandt mine Eventyr nævnede han »den lille Havfrue«, som Lady Duff Gordon havde oversat i Bentleys »Magazine«, ogsaa »en Digters Bazar« og »Improvisatoren« kjendte han; ved Bordet fik jeg Plads nær ved Dickens, kun Lady
Blessingtons unge Datter sad imellem os. Han drak et Glas med mig, det gjorde ogsaa den nuværende Hertug af Wellington, dengang Marquis af Duero; for Enden af Bordet var stort Billed, Napoleon i Legemsstørrelse, det hang stærkt belyst af mange Lamper. Her var Digteren Milnes, her var postchefen for hele England, Forfattere, Journalister og Adelsmænd, men for mig var Dickens den Fornemste. ....."
Fra H.C. Andersens dagbog mandag 30 august 1847:
".......kom til »Royal Oak« fik et daarligt Værelse med en god Udsigt, hele Hotellet var opfyldt. Jeg havde igaar skrevet til Dickens som boer i....... med sin Familie at jeg kom, og jeg fandt i Hotellet Brev fra ham man ventede mig til Middag og spiiste Klokken fem, jeg fik ihast en Vogn (6 Schilling) frem og tilbage, kjørte fra Ramsgate til Broadstairs der skal ligge 2½ engelsk Miil borte det syntes ikke langt; det var en net lille Stad, tæt mod Havet, jeg kom, de sad ved Bordet i det de troede jeg ikke kom; Mistriss Dickens saae ældre ud, som Dame, end Dickens, som Mand, de toge saa hjerteligt mod mig, jeg var saa glad der, at jeg først senere opdagede vi sad tæt ved Havet, Søen rullede under vore Vinduer; Dickens var Elskeligheden selv, efter Maaltidet, til Æbler og Pærer kom Børnene, hele fem, den sjette, ælste var ude, de kyssede mig alle, og den mindste kyssede sin flade Haand, de var net, men tarvelig klædte, Mistris Dickens bad mig om en Haandskrift af Jenny Lind og hun skal faae det Brev jeg fik fra Jenny i London og lyder saa,
Old Brampton, Clairville Cottege den 24 Jun 1847
Min gode Broder !
Velkommen til England!
Jag år hemma i morgon från kl 12 till 3. at glåder
mig at få sp[r]åka med Dem kåra Broder.
adies tills vi råkos
Deres systerlige veninne
Jenny Lind.
Dickens lovede jevnlig at skrive mig til, han vil nu lære Tydsk og maaskee senere Dansk; vi sad i en Spisestue nær Havet, det var Ebbe, Fyret tændtes ude paa Sandbanken hvor mange strande; en Italiener kom og spillede uden for, et smukt bruunt Hoved, Dickens talede flydende Italiensk til ham. -- Jeg fortalte ham om Jette Wulff; efter Bordet traf jeg en Dame der, som kjendte Grev Bark og Bjelke. Kjørt hjem Klokken 9, et daarligt Hotel royal Oak, slet Opvartning, skiddent.
Fra H.C. Andersens dagbog tirsdag 31 august 1847:
Tirsdag 31 Vaagnet [tidlig] oppe Klokken 7 ventet paa Barbeer, ærgerlig. -Et meget slet Hotel; blev snydt paa alle Kanter; jeg byttede Souvereigns og de kom og sagde at jeg havde givet een Napoleon imellem, som er umueligt, da jeg ikke havde af dem, tabte saaledes 5 Franks. - Paa Skibsbroen stod Dickens og. og ventede mig, han var gaaet fra Broadstair for at sige mig farvel; var i grøn skotsk Kjole, broget Skjorte, særdeles fjon engelsk; han var den sidste som gav mig Haand i Engeland, lovede naar han fik Brev fra mig at skrive hvorledes det stod til i Engeland; da jeg kom ornbord var der endnu meget Vrøvl før Fartøiet
kunde komme ud af Havnen. ( I Hotellet
før jeg tog afsted et Brev fra Lohmeyer i Kjøbenhavn, hans Brev i Fyen var det sidste i Danmark, og det gjorde mig ærgerligt og stækkede min Lyst at flyve til Engeland,
dette Brev var dansk belærende skrevet at en Digter ikke kunde dømme selvom sine Skrifter og at Harzreisen var ligesaa god, som Bazaren & - han vilde have Penge ud af Oversættelsen) .Da Skibet gleed ud af Havnen saae jeg Dickens paa den yderste Pynt, jeg troede at han forlænge siden var borte, han svingede med Hatten og løftede tilsidst sin ene Haand op mod Himlen, mon det betød: først deroppe sees vi igjen! - Smukt Veir .Overfarten varede i 4 ½ Time, en Mand kom hen til mig, han kjendte mig; jeg saae Kysten af Calais og Dover. Engeland svandt....."
|
