Den Danske, der reiser i Tydskland, kommer mere og mere til Erkjendelse af, var han det ikke i Hjemmet, at den danske Skueplads indtager en betydelig Rang. De fleste, større tydske Theatre have vel hver eet eller to særdeles Talenter; men den danske Skueplads eier mange, har uendelig store Kræfter. Flere af vore Kunstnere og Kunstnerinder maatte, dersom det danske Sprog var udbredt som det tydske, erholde en europæisk Berømthed. Vort Repertoire er tillige saa rigt paa originale Arbeider, at man med disse kunde

besætte Vinteraftenerne godt, uden at tys til Oversættelser. Dette skeer naturligviis ikke og bør ikke heller. Holberg, Oehlenschläger, Heiberg, Overskou og Hertz danne et Femkløver, der i den dramatiske Litteratur pranger som en Palme for vort Land.

"Tydskland har ikke eet Theater, som det i Kjøbenhavn!" har jeg hørt flere Landsmænd sige, og jeg maa give dem Ret, naar de ikke regne Wien med til Tydsklands Stæder. "Burgtheater" i Wien staaer ligesag høit som det danske Theater, ja i enkelte Henseender høiere, ved den Masse af store Talenter, det eier, dette Sammenspil, denne Natur. Anschütz, Korn, Löve, Carl La Roche, Wilhelmi, Fichtner, det er Kunstnere i Ordets sande Betydning! Mad. Rettich, Fru von Weissenthurn -! ja det bliver en uendelig Navnerække, at fremhæve de fortrinlige. Men vi maae ikke glemme at tilføie, Burgtheater har den Fordeel, at det kan virke og aande ene for Lystspillet, Dramaet og Tragedien, vort Theater derimod, da vi kun har dette ene, maa, foruden hine Skuespil-Arter, dele sine Kræfter mellem Operaen, Vaudevillen og Balletten.*)

*) Repertoiret er meget afvexlende og godt; i Løbet af en Maaned gav man saaledes: een af Terenz's Comedier: "die Brüder", Gutzkows: "Werner", Halms: "Griseldis", og "der Adept", Schillers "Vilhelm Tell" og "Fiesco", Jüngers: "er mengt sich in Alles", Blums: "ich bleibe ledig", Göthes: "Götz von Berlichingen" og "die Geschwiester".

"Hoftheater nächst dem Kärnthner Thore" er i Wien indviet Operaen og Balletten; under dette mit Ophold hørte jeg ingen tydsk Opera, men italiensk, og det den fortræffeligste jeg nogensinde har hørt; det var Sangerne Napoleone Moriani, Badiali, Donzelli og Sangerinderne Tadolini, Frezzolini og Schoberlechner -! jeg ønskede ret, at Kjøbenhavnerne engang maatte høre en saadan italiensk Opera, de vilde og maatte henrives! hidtil kjendte de ingen og have for nogle Aar tilbage endogsaa foragtet og overseer, hvad de ikke kjendte.*)

*) Først efter min Hjemkomst til Kjøbenhavn, indtraf, som bekjendt, det første italienske Opera-Selskab hertil.
 

Nordboen kan ikke synge italiensk Musik, derfor var det maaskee "la gazza ladra" blev udpebet hos os, Italienere skulle synge den, de skulle foredrage Recitativer! det er et Liv! det strømmer ud indenfra! det er, som om dens Tanke og Tale maa aabenbare sig i Sang, den er deres Sprog.

I de italienske Byer faaer man kun to eller tre Operaer den hele Saison, paa "Kärnthnerthor" Theater var stor Afvexling *);

*) I faa Uger vexlede her Operaerne: Norma, Gemma di Vergy, Otello, il Bravo, la figlia del Reggimento, Torquato Tasso, Lucrezia Borgia, il templario, &c. &c.

den nyeste jeg her hørte var "il templario" af Nicolai; Chorene ere særdeles smukke, Sujettet er det samme som Marschner har behandlet, men Marschners Toneværk er vistnok langt fortrinligere, og har for mig alene den Feil, at Recitativerne mangle, disse, forekommer det mig bør træde istedet for Dialogen, der træder mig forstyrrende ind mellem Musiknumerne. I Tonernes Verden skal alt være Musik!

Theater "nächst dem Kärnthner Thore" har foruden Opera ogsaa Ballet, men uagtet her er en stor Scene med Pomp og Pragt, taaler Balletten her ikke Sammenligning med den paa det kjøbenhavnske Theater; denne hæver sig for Øieblikket til en betydelig Høide, og vore Balletter overgage i Smag og Poesi alle dem, jeg har havt Leilighed til at see i Tydskland og Italien. Naturligviis overbyder os Paris og Neapel ved Mængden af deres Dandsende og ved Decorationernes Pragt, men ikke i Composition.

Da Italieneren Galeotti døde hos os, sørgede Dandsens Musa; hvo skulde kunne træde i Galeottis Sted som Ballet-Compositeur; - Ingen indtog hans Plads; men en ny fødtes, der, som hvert sandt Geni, brød sin egen Bane, det er Bournonville; han er en sand Digter; hans Valdemar er et stort mimisk Drama, understøttet af Fröhlichs geniale, malende Musik, hans "Festen i Albano" er et lyrisk Digt.*)

*) Balletten "Toréadoren" har jeg ikke seet.

Foruden disse to omtalte k. k. Theatre har Wien i Forstæderne flere Folke-Theatre, hvor den ærlige Borger fryder sig over Dialecterne, seer Hverdagslivet, bestraalet af Poesiens bengalske Flamme. Nordboen maa have levet med Wienerne, kjende Folket for ret at vurdere det meget Geniale, der er i disse tids løst henskizzerede Stykker.

Vil man kjende et tydsk Theater, i sin bedste Fremtræden, vil man kjende tydsk dramatisk Litteratur, kjende den udtalt fra den Talerstol, den blev skrevet for, da skal man opholde sig i Wien; og man vil ikke, som jeg har hørt Danske, kunne sige: der er ingen tydsk Skueplads, ingen tydsk dramatisk Litteratur! een Aftens Forestilling paa Burgtheater kan overtyde om det første, Repertoiret taler sin Sag hvad det sidste angaaer. Schröders Lystspil "Ringen" *)

*) At "Ringen" ikke er original af Schröbder, veed jeg, men hans Bearbeidelse, troer jeg, har gjort den til hans Værk.

Jüngers, "Han har sin Næse allevegne", et Drama, som Islands "Jægerne", Tragedier, som Göthes "Egmont" og Schillers "Wilhelm Tell", ere friske og uvisnelige Grene i en dramatisk Litteratur; og mellem de yngre Mænd, hvad udtaler sig da ikke for en dramatisk Kraft og Poesi hos Halm og Bouernfeld, for kun at nævne to, som høre hjemme i Wien.

I Danmark have vi en dramatisk Digte-Art, som Wienerne ikke eie, det er de heibergske Vaudeviller, men hvor stor Virkning disse, deels ved deres eget Værd, deels ved en udmærket Fremstilling, have gjort i Hjemmet, troer jeg dog ikke, de i Lune og poetisk Værd kunne sættes over en Digte-Art, som Wienerne især have og ikke vi, deres Folkecomedier og navnlig Raimunds!

Stednavne og personnavne: Tyskland