Vi seile igjen ud af Smyrnas Bugt forbi den duftende, grønne Skov, forbi de evige Minder. Nye Passagerer ere komne ombord. Hvo er den fattige Græker, der sidder agter ude paa Ankerets rustne Jernkjæder; han er ung, han er smuk, men saa fattig i Klæder; han kommer ikke langt herfra, hans usle Leerhytte staaer hvor det meest berømte Tempel har kneiset, Templet, der straalede af Guld og Elfenbeen; det er en Hyrde fra Ephesus. Kjender han de store Minder, der knytte sig til hans Hjem, til den Plet, hvor han mellem Stenene bager i den hede Aske sit sorte Brød. Hans Fader har fortalt ham et Eventyr, Marmorstykker i Græsset have bevidnet dets Sandhed, en lille Fugl har sjunget derom!

Under Bjerget mellem grønne Høie ligger Ny Phocea; nikker dog, I grønne Grene til vort Skib, det kommer fra Frankrige, fra Marseille, Staden, som blev grundet af Phoceas Børn; I ere for unge, I grønne Grene, til at kjende Sligt, men I vide det dog; en lille Fugl har sjunget derom!

Du stormende Hav, hvi svulmer Du saa? Himlen er skyfri, Solen synker rødmende stor! Asiens tredobbelte Bjergrække aander Storhed og Ro! hviil ogsaa Du, stormende Hav, og drøm om gamle Minder! Nymaanen paa Himlen synes en tynd Baad af Guld, der bærer en Glaskugle, den hænger i et usynligt Baand paa den funklende Aftenstjerne, hvis Straale peger ned mod Mytilene. Hvilken Aften! dog alt i Norden tænkte jeg en saadan, en lille Fugl har sjunget derom!

Det er Nat, Bølgerne slaae mod Skibet, der uforandret skyder sin Flugt; nu ere vi i Læ, men hvor? Hvo kan sove under Erindringens berømmelige Kyster! Vi staae paa Dækket, Nattens Stjerner belyse Tenedos og Asiens Kyst! høit paa denne staaer, som et Legetøi en Række af Veirmøller, Vingerne dreie sig, en Slette aabner sig for os fra Havet til Bjergene. Styrmanden peger paa et mørkt Punkt, en Kjæmpehøi paa Sletten, og siger: Achilles. Du udstrakte, eensomme Hede med fattige Hytter og en buskbegroet Grav, kjender Du din Berømthed, nei, Du er for gammel! Dine store Minder har Du glemt: Hector og Achilles, Ulysses og Agamemnon! Idaslette, som bar Troja, Du kjender ei længer Dig selv, den Fremmede spørger Dig om dine Erindringer, og Du svarer: "jeg troer det! Stjernerne veed det! Stjernerne veed, hvor Ilium stod; hvor Athene beskjærmede Helten! jeg mindes det ikke! men hørt det har jeg - en lille Fugl har sjunget derom!"

Stednavne og personnavne: Frankrig,