Blandt Diplomaterne ved Hoffet i Athen var den østerrigske Minister Prokesch-Osten mig den interessanteste; jeg kjendte hans Reise i det hellige Land og et Par af hans smukke, morgenlandske Digte, han blev mig dobbelt interessant og kjær ved personlig Bekjendtskab og ved al den Venlighed og Opmærksomhed, han viste mig. Anton Prokesch er født paa sin Faders lille Gods i Grätz *),

*) Den tiende December 1795.

og udmærkede sig som Dreng ved sin Svømmen og Skøiteløben; 1813 kjæmpede han for sit Fædreland, virkede derpaa som Professor i Mathematik ved Cadetskolen i Olmütz, blev senere Adjutant hos Fyrsten af Schwartzenberg og snart, ved sine aandrige, militaire Skrifter, Gjenstand for en mere udbredt Opmærksomhed. Som Oberstlieutenant i Generalstaben kom han til Triest, Skuet af Havet vakte hans Reiselyst, det græske Folk havde hele hans Interesse, han gik til Grækenland, Lille-Asien og Constantinopel, hvor han virkede til megen Gavn for den østerrigske Skibsfart i Levanten; efter at have paa ny bereist det græske Fastland og Øerne, blev han en Vinter i Constantinopel og gik da over Lille-Asien til Ægypten og Nubien *)

*) Fra denne Reise have vi hans værk: "Erinnerungen aus Ægypten und Klein-Asien. 3 Bände 1829-31", samt "Das Land zwischen den Katarakten des Nils 1832".

hvor han kom i Forbindelse med Mehemed Ali; Hjemveien lagde han over Smyrna. Med ligesaa megen Klogskab som Strenghed virkede han mod den mægtige Skare af Sørøvere, som opfyldte hele Middelhavet. 1828 indledede han, ved et Besøg hos Capodistria paa Paros, en Udvexling af græske og arabiske Fanger. Aaret efter see vi ham i Palæstina *)

*)  "Reise im heiligen Land", have vi fra denne Tid, den er oversat paa Dansk af Christian Winther. "Dichtungen aus dem Morgenlande" ere skrevne paa forskjellig Tid, snart i Asien, snart i Africa, og udgivne af een af hans Venner.

hos Paschaen af St. Jean-d'Acre, en Mand, der er lige saa bekjendt ved sin Eiendommelighed, som ved sin faste Villie og Haardhed, med ham sluttede han en Overeenskomst til Gunst for de Christne i Palæstina og Galilæa.

Efter at Grækerne vare frie, kaldtes Prokesch tilbage til Wien. Keiseren hævede ham i Adelstanden og gav ham, da han i Østen havde tjent sig sin ridderlige Spore, Tilnavnet: "Osten". 1832 levede han i Rom, hvor han var ansat som østerrigsk Gesandt, nu beklæder han samme Post i Grækenlands Hovedstad.

En af de yderstliggende Bygninger i Athen, i Retning mod Parnes Bjergene, viser os en simpel, men herskabeligt indrettet Villa; Glasdørene aabne sig, man har vendt Ryggen til den udstrakte Hede og de høie alvorlige Bjerge, og troer da, ved at see den blankbonede Trappe med Teppet op ad hvert Trin, at man er paa et Landsted ved Donaus Keiserstad; denne Tro bliver næsten Vished, naar man kommer ind i de smagfulde Værelser, seer Rococo, moderne Gyngestole, prægtige Speile og Malerier. En elskværdig, ægte tydsk, hjertelig Vert og Vertinde hilse os paa Tydsk. Det er hos Prokesch-Osten og hans aandrige Hustru vi ere. Herinde bringer Intet os til at føle, at Athen er i sin Opvæxt, herinde staaer den i Rang med Neapel, Wien og Kjøbenhavn.

Prokesch er en kraftig, smuk Mand, med mørke, sjælfulde Øine; han er en udmærket Forelæser. Efter Middagsbordet, da jeg første Gang var indført her i Huset, blev han af Selskabet opfordret til at læse et af sine Digte; han lovede det, men tog først Chamisso's Digte frem og læste de af mine, som Chamisso har oversat, læste dem med en saadan Virkning, at de klang som Musik, at det Malende i hver blev beskueligt; saaledes læste, maatte de behage; jeg var imidlertid ved denne Oplæsning paa den smukkeste Maade presenteret for dem, hvem jeg i denne Kreds var en aldeles Fremmed.

Af hans morgenlandske Digte fremtraadte just ved det Dramatiske i hans Oplæsning et lille Digt, som blev til 1826 i Juni Maaned, da han til Hest lagde Veien gjennem Ida-Bjergene. Ved min Afreise fra Athen nedskrev han det til mig, og jeg vil give det saaledes:

Den Säbel zur Seite, Geschoss in der Hand,

Durchstreif' ich mit fröhlichem Muthe das Land.

Wohl haust auf dem waldigen Ida die Schaar

Wildhärzige Räuber voll Trotz in Gefahr,

Mit blinkenden Waffen und wieherndem Ross

Mit Herden und Weibern und dienendem Tross.
 

Sie senden die Blicke weit über die Flur,

Erspäh'n in der Ferne des Wanderers Spur,

Behorchen der edlen Kameele Geläut,

Sind immer zu Handen so morgen als heut -

Sie lauschen am Felsen, sie lauschen im Wald,

Und treiben das älteste Handwerk, Gewalt.

Nur muthig und vorwärts! S' ist jedwedem Land

So mancherlei eigen - dem Weiber und Sand,

Dem anderen hohe Cypressen und Wein,

Es muss auch dem Ida sein Eigenes seyn,

Homeros und Räuber und pfadloser Wald

Und erzreicher Felsen erhabne Gestalt!

Mig forekom under Oplæsningen, at jeg selv jog mellem de stede Bjerge! jeg saae ham væbnet med Sabel og Pistoler, og med det samme ildfulde Blik, hvormed han foredrog os sin Skildring; Røverskaren speidede fra Bjergstien, Kamelernes Klokker klang og Alt var igjen tyst i den store vilde, veiløse Eensomhed.

Ikke blot glade, aandfulde Timer i Athen skylder jeg Prokesch, men en venlig Modtagelse i Constantinopel og Gjestfrihed der, som jeg siden skal omtale. Han og hans Hustru syntes især at ynde mine Eventyr, de bad mig snart at skrive flere! Disse Blade heri, naar de en Gang komme for deres Øine, maae fortælle, at i mit eget Livs Eventyr er Timerne hos dem eet af de Capitler, jeg finder interessantest, kun at det var altfor kort.

Stednavne og personnavne: Graetz, Egypten, København